6.9 Landskabelige interesser

Mål

Byrådet har vedtaget en temarevision for det åbne land i 2016 der afløser afsnittet her. Se det nye afsnit om landskabelige og geologiske interesser

  • Sikre at der tages landskabelige hensyn ved placering og udformning af byggeri og anlæg i det åbne land.
  • Sikre at nyt, stort landbrugsbyggeri tilpasses landskabet.

Retningslinjer

  1. Inddragelse af arealer til byggeri, anlæg eller beplantning mm., som skæmmer landskabet indenfor udpegningerne, skal undgås. Kun hvis der er særlig planlægningsmæssig begrundelse, kan de landskabelige interesser tilsidesættes og i disse tilfælde skal projekter indpasses i landskabet.
  2. I forbindelse med miljøgodkendelser til husdyrbrug, lokalplanlægning og landzoneadministration, skal byggeriet tilpasses landskabet.
 

Status på planen

Kommuneplan 2013 er vedtaget af byrådet den 2. september 2013.

Lovgrundlag

Planlovens § 11a stk. 1 nr. 16

Redegørelse

Områder med landskabelige interesser er udpeget på grundlag af udpegninger lavet af det daværende Århus Amt. I udpegningen indgår de landskabelige sammenhænge, som er særligt værdifulde og karakteristiske. Hensigten med udpegningen er at sikre, at der tages landskabelige hensyn ved placering og udformning af byggeri og anlæg i det åbne land. Retningslinjen retter sig især mod større byggerier og tekniske anlæg, hvis udformning og placering i terrænet kan have stor betydning for oplevelsen af sammenhæng i landskabet.

Områder af særlig landskabelig interesse må kun i ganske særlige tilfælde inddrages til  fremtidig byvækst. Ved planlægning af byudvikling tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Nye bygningsanlæg i det åbne land skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Der skal tages højde for, at placering af vindmøller kan påvirke landskabsoplevelsen i det udpegede område.

Varetagelse af landskabelige hensyn udelukker ikke landbrugsdrift. Tværtimod vil fortsat landbrugsdrift ofte være en forudsætning for at bibeholde landskabstyperne. En del af de udpegede områder med særlig landskabelig interesse er dog samtidig udpeget som mulige naturområder, hvor det er byrådets mål, at dyrkede arealer udgår af omdrift.

Miljøvurdering


 

Hjælp!

- Få vist temaet i kortet ved at klikke på ikonet i teksten.
- Gå til retningslinie ved at klikke på ikonet i signaturforklaringen.

Hovedstruktur

Landskabelige og geologiske interesser

Eksterne links: