6.4 Skovrejsning og områder med uønsket skovrejsning

Mål

Byrådet har vedtaget en temarevision for det åbne land i 2016 der afløser afsnittet her. Se det nye afsnit om skov.

  • Fordoble skovarealet over en trægeneration.
  • Beskytte grundvands- og drikkevandsressourcerne ved hjælp af skovrejsning.
  • Understøtte mere privat skovrejsning.

Retningslinjer

  1. Indenfor skovrejsningsområderne, kan Randers Kommune anbefale at der rejses ny skov.
  2. Indenfor områderne hvor skovrejsning er uønsket er det Randers Kommune vurdering at skovrejsning vil stride mod andre hensyn.
 

Status på planen

Kommuneplan 2013 er vedtaget af byrådet den 2. september 2013.

Lovgrundlag

Planlovens § 11a stk. 1 nr. 12

Redegørelse

Skov er en værdifuld ressource til gavn for mennesker, miljø og natur. Randers Kommune ønsker mere og bedre skov i kommunen. Kommunen er i dag relativ skovfattig med at skovbevokset areal på ca. 9 %. Landsgennemsnittet er på 13,5 %. Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til landskab, natur og kulturhistorie.  

Skovrejsningsområder

Skovrejsningsområder danner grundlag for skovrejsning og giver mulighed for offentlig støtte til privat skovrejsning. Det er frivilligt at benytte sig af tilbuddet om at rejse skov indenfor skovrejsningsområderne eller afhænde arealer til statslig skovrejsning. 

Udpegningen af skovrejsningsområderne er ikke en hindring for anden arealanvendelse, f.eks. jordbrug, byudvikling eller veje efter de regler, der gælder for det åbne land. Skov, der anlægges med offentligt tilskud, pålægges fredskovspligt. 

Der ydes ikke tilskud til anlæg af frugtplantager, energiskov og pyntegrønts og juletræskulturer. Tilplantningen af et område kan foregå gradvist dog skal området være på mindst to ha. Skovejeren bestemmer, hvordan skoven skal formes og hvilke træarter, der skal anvendes. For at fremme plantningen af løvskov gives der imidlertid størst tilskud til anlæg af løvskov.

Beskyttelse af naturtyper og fortidsminder

Naturbeskyttelseslovens eventuelle beskyttelseslinjer og beskyttelse af strande, søer, vandløb, moser, heder, enge, overdrev, strandenge, strandsumpe og museumslovens beskyttelse af sten- og jorddiger og fortidsminder gælder også inden for skovrejsningsområderne. Byrådet kan i visse tilfælde give dispensation til at plante inden for disse områder. Efter nærmere vurdering kan der stilles krav i forbindelse med etablering af skov, herunder at der af hensyn til kulturhistoriske værdier ikke må dybdepløjes.

Områder hvor skovrejsning er uønsket

Inden for områder, hvor skovrejsning er uønsket er det ikke muligt at opnå offentlig støtte til at rejse skov. Formålet med udpegningen er at beskytte landskabelige interesser og værdifuld natur mod at blive tilplantet med skov. Det gælder f.eks. geologiske interesser, kulturmiljøer, og fortidsminder. 

Inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er der flere steder  arealer med fredskov. Her er der pligt til at vedligeholde skoven og til at plante ny skov i forlængelse af skovhugst. Efterhånden som kommunen får kendskab til de konkrete fredskovspligtige skovområder, vil de blive udtaget af ”områder, hvor skovtilplantning er uønsket.” Det skal bemærkes, at der enkelte steder også er fredskovspligtige arealer, som ikke må tilplantes. Det er Naturstyrelsen, der er myndighed for spørgsmål vedrørende fredskov.

Miljøvurdering

Der er tale om en væsentlig ændring af udpegningerne. De negative skovrejsningsområder er opretholdt, men der er foretaget en markant udvidelse af de positive skovrejsningsområder. Der har igennem mange år været udlagt arealer til skovrejsning, men det har vist sig vanskeligt at realisere ønskerne om mere skov.

I relation til rationel skovdrift bør skove ligge sammen og skal helst være over 50 ha. I relation til naturen og som fristeder for vilde dyr, insekter m.m. har selv små skove en værdi. Randers kommune prioriterer nu natursiden højere, og har derfor foretaget en væsentlig udvidelse af de positive skovrejsningsområder. Udvidelsen er baseret på en analyse af både landskab, fredningsinteresser og natur, således at f.eks. indsigt til kirkerne stadig er mulig. Hvis alle arealerne blev tilplantet inden for planperioden, vil ændringen have betydelige negative konsekvenser for landskab, landbrugsdriften (herunder mulighederne for udspredning af husdyrgødning) og for oplevelsen af geologi (sløring af landskabsformerne).

På den anden side vil det have positive konsekvenser for naturen, klimaet og beskyttelsen af grundvandet. Det er imidlertid ikke forventningen at ændringen vil medfører en markant forøgelse af skovrejsningen, kun at den vil gøre det lettere at få rejst skov. Derved vil de negative miljømæssige konsekvenser være meget begrænsede.


 

Hjælp!

- Få vist temaet i kortet ved at klikke på ikonet i teksten.
- Gå til retningslinie ved at klikke på ikonet i signaturforklaringen.

Hovedstruktur

Skovrejsning

Eksterne links: