4.3 Husstandsvindmøller og småmøller
Mål
- Sikre at der er mulighed for at opstille husstandsvindmøller og småmøller i Randers Kommune.
- Sikre at etableringen af husstandsvindmøller og småmøller sker med respekt for naboer, natur og fremtidig planlægning.
Retningslinjer
Husstandsvindmøller og småmøller i landzone
- En husstandsvindmølle og småmølle skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg på egen grund. Hustandsvindmøller må ikke placeres nærmere end 100 meter fra nabobeboelser og 250 fra samlet bebyggelse. Afstandskravet er vejledende.
- Husstandsvindmøller og småmøller kan kun opstilles enkeltvis og i landzone uden for de udpegede vindmølleområder og uden for beskyttelsesområder og områder af større landskabelig interesse.
- Der kan kun opstilles husstandsvindmøller indenfor kystnærhedszonen hvis det sikres at møllen ikke er synlig fra kysten.Husstandsvindmøller i landzone kan kun opføres på baggrund af en landzonetilladelse og hvis de ikke vil være i visuel konflikt med landskabsoplevelsen, områder til store vindmøller eller nabobeboelse.
- Husstandsmøller kan dog ikke placeres indenfor en afstand på 250 meter fra by- og landzonebyers fremtidige bolig- og institutionsområder fastlagt i Kommuneplanen.
- Ved behandlingen af ansøgninger om opstilling af husstandsvindmøller og småmøller skal der tages hensyn til nabobeboelser og landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier, herunder kirkeomgivelser og kulturmiljøer. Der kan stilles krav til møllens placering, totalhøjde, udseende mv.
Husstandsvindmøller og småmøller i byzone
- I boligområder, blandet bolig- og erhvervsområder, sommerhusområder, centerområder og områder udlagt til rekreative formål kan der ikke opstilles husstandsvindmøller og småmøller.
- I nye boligområder kan der i forbindelse med lokalplanlægningen, optages bestemmelser om etablering af småmøller.I erhvervsområder og områder til tekniske anlæg, hvor der er mindst 4 gange møllens totalhøjde til boligområder, blandet bolig- og erhvervsområder, sommerhusområder, centerområder og områder udlagt til rekreative formål, kan der opstilles husstandsmøller, herunder mini- og mikromøller.
- I offentlige områder der ikke anvendes til, eller er udlagt til støjfølsomme formål, hvor der er mindst 4 gange møllens totalhøjde boligområder, blandet bolig- og erhvervsområder, sommerhusområder, centerområder og områder udlagt til rekreative formål., kan der opstilles husstandsmøller, herunder mini- og mikromøller.
|
|
Status på planen
Kommuneplan 2013 er vedtaget af byrådet den 2. september 2013.
|
|