1.1 Bymønster og byudvikling

Mål

  • Nå 100.000 indbyggere i 2017.
  • Beskytte og forbedre drikkevand, natur og miljø igennem byudvikling.
  • Have plads til erhverv og bosætning i hele kommunen.

Retningslinjer

  1. Egentlig byudvikling skal have byzonestatus og lokaliseres i kommunecenter, centerbyer og lokalbyer.
  2. byudvikling skal ske indefra og ud og give byerne klare grænser mod det åbne land.
  3. I nye boligområder skal der minimum bygges 10-12 boliger pr. ha.
  4. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), beskyttelseszoner ved drikkevandsboringer, indvindingsoplande til almene vandværker, naturområder, mulige naturområder og områder af særlig landskabelig eller geologisk interesse, må kun bebygges i særlige tilfælde, når det kan sikres, at disse interesser beskyttes. I sådanne tilfælde skal alternative byudviklingsmuligheder undersøges.
  5. Der må ikke etableres boliger og institutioner i erhvervsområder.
  6. Offentlige institutioner skal placeres med god adgang til offentlig transport, indkøb mv.
  7. Den grønne struktur skal være et bærende element for kommunens byudvikling.
 

Status på planen

Kommuneplan 2013 er vedtaget af byrådet den 2. september 2013.

Lovgrundlag

Planlovens § 11a stk. 1 nr. 1 og 2

Redegørelse

Bymønsteret i Randers kommune består af en inddeling i 6 bytyper. Øverst i bymønsteret er kommunecenteret Randers, der består at 10 bydele. Herunder finders de tre centerbyer: Faktaboks: Assentoft, Langå og Spentrup. tredje niveau er de seks lokalbyer: Stevnstrup, Øster Bjerregrav, Fårup, Harridslev, Øster Tørslev og Havndal. De tre nederste niveauer i bymønsteret består af hhv. 8 mindre byer, 54 landsbyer og 17 mindre landsbyer.

Byudvikling

Områder til byudvikling er de områder der er planlagt til byzone. Ved byudvikling menes et boligbyggeri på mere end 10 boliger over 4 år.

Når der udlægges arealer til konkret byudvikling, sker det som rammer for lokalplanlægningen. I rammerne beskrives områdets anvendelse, bebyggelsesmuligheder og andre særlige hensyn.

Byudvikling skal som hovedregel ske indenfor de arealer, der allerede er udlagt til fremtidig byvækst.

Byudvikling skal placeres i nærhed til eksisterende infrastruktur, byfunktioner og kollektiv trafik. Grønne kiler mellem de enkelte byer og bydele skal indgå i planlægningen. Byerne må ikke vokse sammen og miste deres selvstændige identitet.

Tæt bebyggelse skal begrænse forbruget af jord til byudvikling. Friarealer, beplantningsbælter, støjvolde, regnvandsbassiner og arealer til offentlige formål m.m., regnes ikke med, når antal boliger pr. ha. beregnes.

Store byudviklingsområder opdeles i etaper. En ny etape bør ikke påbegyndes før den forudgående etape er fuldt udbygget.

Ved byudvikling skal der skabes klare grænser mellem byerne og det åbne land. Dette sikres bl.a. gennem den grønne struktur.

Når et areal lokalplanlægges er det vigtigt, at interesserne i forhold til drikkevand beskyttes. Især der hvor det er væsentligt for den fremtidige vandforsyning. Der skal endvidere især tages hensyn til naturområder, mulige naturområder, kulturmiljøer, landskabelige interesser og geologiske interesser .

Ved planlægning i kystnærhedszonen, stilles der krav om en planlægningsmæssige begrundelse for placeringen og der skal redegøres for påvirkningen af kystlandskabet.

Erhvervsområder

Der skal være mulighed for erhvervsområder i hele kommunen. Der skal sikres arealer egnede til industrivirksomheder, der medfører en vis miljømæssig belastning af omgivelserne. Erhvervsudvikling bør ske i tilknytning til de bestående byer. I landsbyerne kan der reserveres mindre erhvervsarealer. Der bør normalt ikke være tale om arealer over en til to ha.

Der kan ikke bygges boliger, institutioner mv. i erhvervsområder. Boliger i eksisterende erhvervsområder nedlægges, når de ikke længere benyttes til boligformål.

Virksomheder og anlæg, hvor der oplagres, håndteres eller anvendes væsentlige mængder af mobile forureningskomponenter, så som olieprodukter, opløsningsmidler, gødningsstoffer, pesticider og vejsalt, udgør en potentiel risiko for forurening af grundvandet. Denne type virksomhed bør ikke placeres, hvor det nedsivende regnvand bliver til grundvand, som efterfølgende pumpes op og anvendes til drikkevand.

Arealramme

Rammen er beregnet ud fra det gennemsnitlige, årlige byggeri i kommunen i perioden 2000- 2008, fremskrevet for den kommende 12-års planperiode. Det er forudsat, at boligområder gennemsnitlig indeholder 10 boliger pr. ha. Den samlede arealrammer er på 381 ha.

 

Nye rammeudlæg

Ledige lokalplanrammer

Samlet arealramme

29 ha

352 ha

381 ha

 

Opgørelse over nye rammeudlæg    

Område

Areal i ha

Ny anvendelse

Gammel anvendelse

Nyt rammenummer

Tekniske   anlæg    

Syd for Viborgvej

6,2

Erhverv

Byvækstområde

1.05.E.5

Erhvervsområde    

Frederiksdalvej

8,4

Erhverv

Byvækstområde

1.10.E.2

Landområde    

Frederiksdalvej

11,3

Landområde

Byvækstområde

1.10.L.

Centerområde

Skovvangsvej

3

Centerområde

Byvækstområde

2.01.C.3

Samlet nyt arealudlæg 29 ha

 

Opgørelse   over ændring i rammer til lokalplanlægning     

Område

Arealændring
i ha

Ny anvendelse

Gammel anvendelse

Gammelt ramme nummer

Nyt rammenummer

Erhverv     

Syd for Viborgvej

6,4

Erhverv

Landområde

1.05.L.6

1.05.E.5

Bolig     

Hviidsvej

1,2

Bolig

Erhverv

1.04.E.6   (Udgår)

1.04.B.20

Hviidsvej

1

Bolig

Erhverv

1.04.E.6   (Udgår)

1.04.B.21

Hviidsvej

0,9

Bolig

Erhverv

1.04.E.6   (Udgår)

1.04.B.22

Gjerlev

1

Bolig

Erhverv

5.04.E.4   (Udgår)

5.04.B.7

Syd for Viborgvej

5,9

Bolig

Rekreativt/

Erhverv

1.05.R.11   (Udgår), 1.05.E.5,

1.05.B.19

Rekreativ     

Syd for Viborgvej

5,9

Bolig

Rekreativt

/Erhverv

1.10.L.1

1.10.R.4

Offentlige formål     

Agco

25

Offentlige   formål

Erhverv

1.08.E.1

1.08.O.5

Samlet areal der ændres: 47,3 ha

 

Opgørelse over ledige lokalplanrammer

Område

Bolig

Erhverv

Ubrugte   arealer til byvækst

Rammenavn

Hornbæk

O.   Hornbæk syd

30

0

30

1.05.B.7

Nord for Viborgvej i Hornbæk

0

33

33

1.05.E.3

Syd for Viborgvej i Hornbæk

0

21

21

1.05.E.5

Syd for Viborgvej i Hornbæk

5

0

5

1.05.E.2

Nord for Fladbrovej i Hornbæk

3

0

3

1.05.E.4

Dronningborg

Tjærbyvang   etape 2

13,5

0

13,5

1.08.B.2

1.08.B.12

Tjærbyvang etape 4 nord for Tjærby

13

0

13

1.08.B.14

Paderup og sydbyen

Nord for Paderup Boulevard
(offentlige formål)

0

18

18

1.09.O.5

Nord for Paderup Boulevard
(offentlige formål)

0

15

15

1.09.O.6

Syd for Paderup Boulevard

8,5

0

8,5

1.09.B.17

Munkdrup

18

0

18

1.09.B.11

Munkdrup

14

0

14

1.09.B.12

Neptunvej  

0

8

8

1.09.C.1

Clausholmvej

6,2

0

6,2

1.09.B.16

Clausholmvej

6,3

0

6,3

1.09.B.15

Clausholmvej

12,5

0

12,5

1.09.B.14

Sdr. Borup

Sdr.   Borup

0

9,5

905

1.10.E.8

Nord for Sdr. Borup

0

4

4

1.10.E.9

Trifolium

0

27

27

1.10.E.11

Assentoft

Assentoft,   Drastrup

35

0

65

2.01.B.3

 

Vest for Assentoft ved
Gl. Grenåvej

5

0

5

2.01.B.14

Langå

Nord for Langå

14

0

14

3.01.B.11

Nord for Væth

0,5

0

0,5

3.09.BE.1

Syd for Randersvej og vest for Landsbygaden i Stevnstrup

3

0

3

3.02.B.8

 

Syd for Randersvej   og vest for Landsbygaden i Stevnstrup

3

0

3

3.02.B.9

Purhus

Vest for Sneppevej i 
Øster Bjerregrav

3

0

3

4.02.B.18

Sønderbæk

0,5

0

0,5

4.08.BE.1

Spentrup

13

0

13

4.01.B.5

 

Fårup

1

0

1

4.03.B.5

 

Nørhald

Gimming

0,5

0

0,5

5.11.BE.1

Havndal

6

2

17

5.02.B.5

5.02.E.1

I alt

214,5

137,5

Total

352

Miljøvurdering

Ny byudvikling kan potentielt påvirke natur, landskab, landbrugsdrift, grundvand m.m. Der er i Randers kommune uudnyttede arealudlæg fra kommuneplan 2009 og der er flere muligheder for byomdannelse. Der derfor ikke behov for udlæg af egentlige nye byudviklingsområder og emnet indgår derfor ikke i miljøvurderingen.


 

Hjælp!

- Få vist temaet i kortet ved at klikke på ikonet i teksten.
- Gå til retningslinie ved at klikke på ikonet i signaturforklaringen.

Hovedstruktur

Bymønster

Principper for byudvikling og byvækst

Parcelhuse og familieboliger

Almene boliger

Bæredygtig byudvikling

Eksterne links: