Parcelhuse og familieboliger

Aldersfordelingen er under forandring i Randers Kommune. De store ældre årgange er på vej ud af familieboligerne, og byrådet forventer således et stigende udbud af parcelhuse og familieboliger. Bl.a. derfor sigter Randers kommunes bosætningspolitik på at øge tilflytningen til Randers, og ikke mindst at øge antallet af familier med børn.

Randers Kommune vil udvikle nye typer af familieboliger, der både kan tilbyde det samme, som det klassiske parcelhus, og kan tilgodese kravene fra fremtidens familier. Natur og boligområder skal sammentænkes i den kommunale planlægning.

Parcelhusbyggeri er konjunkturfølsomt og afhænger i høj grad af de generelle økonomiske forhold i Danmark, men det påvirkes også af lokale forhold som udbuddet af ledige grunde mv. Siden 2009 er parcelhusbyggeriet gået markant ned i hele landet og det gælder også Randers. Der er således ikke det samme pres på nyt jord til parcelhuse, som der var frem til 2009.

Det ændrer dog ikke på, at traditionelt parcelhusbyggeriet fortsat er og skal være en vigtig del af kommunens boligbyggeri. De mest efterspurgte områder ligger i kommunens sydlige del med let adgang til E45. Og det er også der vægten vil ligge i fremtidens boligbyggeri. Det er byrådets mål, at der er et varieret udbud af grunde, som henvender sig til et bredt udsnit af købere over hele kommunen.

 

STATUS PÅ PLANEN

Kommuneplan 2013 er erstattet af kommuneplan 2017.

RETNINGSLINJER

1.1 Bymønster og byudvikling